Danske fodspor i Tyskland

Vidste du at en dansk kammerherre lærte Spreewalds befolkning at løbe på skøjter?

App’en The Danish Link, som Tysk Turist Information lancerede, har været igennem en større opdatering med nye links og redigering af de oprindelige links. App’en fortæller stort og småt om oplevelser og events i Tyskland, der alle har det til fælles, at danskere har haft en finger med i spillet.

Et eksempel på, hvordan app’en kan hjælpe en til anderledes oplevelser, finder man f.eks., når man klikker ind på Borgen Wartburg i byen Eisenach i Thüringen er mest kendt, fordi det var her, Martin Luther forklædt som Junker Jörg opholdt sig, da han oversatte Det Ny Testamente fra latin til tysk. Men også en kendt dansker, H. C. Andersen, har sat danske fodspor på borgen. Blandt andet optræder Wartburg og Eisenach i digterens eventyr Pebersvendens Nathue, en melankolsk, men smuk fortælling om den gamle kræmmer Anthon og hans barndom og ungdom hjemme i Thüringen.

Et andet eksempel er det idylliske vådområde Spreewald i Brandenburg hvor man bevæger sig rundt mellem skove og marker i flade Kahn-både, der stages frem ad det 1500 km lange netværk af bække, åer og kanaler. Og går man ind under ”historie”, kan man læse, at Kahn’en skiftes ud med skøjter og meder, når hårde vintre får vandene til at fryse til. Det lærte beboerne i Spreewald for næsten 250 år siden, da greven af Lübbenau, Rochus Friedrich von Lynar (1708-1781) slog sig ned på slottet i Lübbenau, som han arvede i 1768. Greven var tysk diplomat og havde gjort dansk tjeneste, og sammen med sin danske kammerherre lærte han skøjteløbet fra sig. Til at begynde med foregik det på tunge træskøjter, som bønder, håndværkere og postbude stagede sig frem på ved hjælp af en stav. I 1900-tallet gik Spreewalds smede i gang med at lave lettere skøjter af jern, og så kom kvinderne med på isen.

App’en The Danish Link deler attraktionerne op i kategorier, der gør det let for den rejsende at finde sine egne interesser, hvadenten det er kultur, historie, mad, overnatning, det kuriøse eller det kongelige, der står øverst på ønskesedlen.

Af de i alt 362 nedslag ligger de fleste i det nordlige Tyskland, men der er også kommet større fokus på steder i det tidligere DDR, for eksempel i delstaterne Brandenburg og Thüringen. App’en er gratis, og 6500 danskere har allerede downloadet den.

Vil du også efterlade dine fodspor i Tyskland? Og har du brug for hjælp? Så kan du også meget gerne kontakte mig – din dansker i Tyskland! Din skatterådgiver med hjertevarme!

Ralph Böttcher

Døgntelefon: 0049 4608 89 299 0

olga.kress@danrevision.net

marco.ehlert@danrevision.net

ralph.boettcher@danrevision.net

www.danrevision-flensburg.net

#danrevision

#etableringityskland

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: