Ver.di varsler omfattende advarselstrejker
BMW og Daimler går sammen om at stifte milliard-koncern
Efter lange forhandlinger er parterne nu nået til enighed. BMW og Daimler stifter et joint-venture, der skal sætte et afgørende præg på „fremtidens mobilitet“, som de to virksomheder fortalte onsdag.
De to ærkerivaler kombinerer nu alt, som de har samlet af mobilitetsydelser i de forgangne år: carsharing, køretjenester, taxiformidling og også den digitale søgning efter parkeringspladser og opladningsstationer til elbiler. Planen er at opbygge en serviceleverandør for mobilitet med fire millioner kunder, 20.000 biler og en værdi på mere end en milliard euro.
Ver.di varsler omfattende advarselsstrejker
Kort tid inden den nye forhandlingsrunde i den offentlige sektor må borgerne igen indstille sig på omfattende advarselsstrejker i hele Tyskland. Efter en pause i påsken er der planlagt nye arbejdsnedlæggelser specielt mellem den 9. og 13. april, fortæller formanden for fagforbundet Ver.di, Frank Bsirske. „De kan regne med, at mobiliseringen er bredt og dækker et stort område,“ siger han. „Det gælder på børnepasnings-området såvel som i affaldsbortskaffelse og i lufthavne og på sygehuse.
I overenskomst-striden for 2,3 millioner beskæftigede hos forbundet og kommuner er de to hidtidige forhandlinger endt “komplet resultatløse”. Nu skal der sendes et tydeligt signal inden den næste forhandlingsrunde den 15. og 16. april. Fagforeningen kræver seks procent mere løn til de 2,3 millioner beskæftigede i den offentlige sektor. Hver enkelt skal have mindst 200 euro mere om måneden. Arbejdsgiverne afviser dette krav.
Lufthavn Tegel: Berlin vil ikke omsætte resultatet af folkeafstemningen
Landsregeringen i Berlin vil ikke omsætte resultatet af folkeafstemningen om at holde lufthavnen Tegel åben. Regeringen, der består af SPD, Linke og de Grønne, opfordrede tirsdag parlamentet til at støtte beslutningen om, at det ikke er muligt at følge folkeafstemningens resultat. Et flertal på 56 procent af borgerne stemte for et halvt år siden for, at Tegel fortsat skal bruges parallel med det kommende hovedstadslufthavn Berlin Brandenburg (BER).
Folkeafstemningen den 24. september skete på initiativ af partiet FDP i Berlin og blev støttet af AFD og dele af CDU. Den rød-rød-grønne regering med borgmester Michael Müller (SPD) i spidsen afviste derimod konceptet med en dobbeltstruktur. Da folkeafstemningen ikke byggede på et lovforslag, var resultatet ikke bindende.
Leave a Reply