Her er planen fra Tysklands nye regering
Kraftig vækst – trods handelsstrid
De fem økonomiske vismænd har hævet prognosen for væksten i det tyske erhvervsliv. Bruttonational-produktet, altså summen af alle producerede varer og tjenesteydelser, vil i år vokse med 2,3 procent som følge af den positive eksportudvikling, ifølge regeringens rådgiverpanel.
„De positive vækstprognoser skal ikke skjule, at risikofaktorerne for den økonomiske udvikling i den seneste tid er øget,“ advarer panelet samtidig. Foruden valgresultatet i Italien og det usikre resultat fra Brexit-forhandlingerne er det specielt den varslede toldforhøjelse fra USA på stål og aluminium, der bidrager til dette.
Her er planen fra Tysklands nye regering
Angela Merkel har afleveret den første regeringserklæring fra den store koalition. Her er de vigtigste punkter for erhvervslivet:
Isolation skader alle
Henvendt til den amerikanske præsident Donald Trump, der vil indføre strafafgifter på stål og aluminium, sagde Merkel, at isolation skader alle. I EU er der enighed om, at toldafgifterne er forkerte og i strid med gældende regler.
Dieselkrisen er en af de første opgaver
En af de første opgaver bliver dieselkrisen. „Vi afviser omfattende kørselsforbud,“ sagde Merkel. Der skal tages hensyn til både renere luft og mobilitet, uden at diesel-bilister bliver taberne. „Virksomhederne skal stå til ansvar for deres fejl“. Merkel sagde om bilindustriens fremtid: „Forbrændingsmotoren er en overgangsteknologi …. Fremtiden tilhører alternative fremdriftsmidler“.
Fuldbeskæftigelse inden 2025
Inden 2025 skal der være fuld beskæftigelse i hele Tyskland, sagde Merkel. Det kræver at erhvervslivet bliver styrket, for det er her at arbejdspladserne skal skabes.
Statsadvokat ransager BMW-hovedkvarter
Statsadvokaten fra München har ransaget BMW-hovedkvarteret i München i forbindelse med en mistanke om ulovlig software til deaktivering af diesel-udstødningsrensning. Ifølge statsadvokaten har omkring 100 politifolk deltaget i aktionen i München og en lokation i Østrig.
Sagen handler om 11.400 fartøjer, hvor det i flere uger har været kendt, at deres udstødningsværdier er højere end tilladt. Bilproducenten forklarer det med en misforståelse: Ved interne tests er man kommet frem til, at en korrekt udviklet software er blevet installeret på den forkerte model-version.
Leave a Reply