Mindsteløn i Tyskland halter efter andre EU-lande
Personskadeerstatning i Tyskland
Ligesom efter dansk ret har alle bilejere i Tyskland et objektivt ansvar. Samtidig adskiller tysk ret sig ved at foreskrive, at hvis den skadelidte selv har medvirket til ulykken, vil erstatningen kunne blive nedsat proportionelt. Da det er tysk ret, der finder anvendelse, hvis man er involveret i en bilulykke i Tyskland, er det nødvendigt at have kendskab til tysk ret for at opnå den bedste forsikringsdækning.
Ved en bilulykke i Tyskland gælder personskadeerstatning efter tysk ret. Tysk ret adskiller sig generelt fra dansk ret hvad angår ansvar og erstatningspligt, hvorfor det er nødvendigt at have kendskab til tysk ret for at opnå størst mulig forsikringsdækning.
I denne artikel (på dansk) findes der et overblik over de væsentligste ligheder og forskelle mellem den tyske og den danske ret.
Har du spørgsmål til det, er du velkommen til at kontakte advokat Dr. Claas Thöle, tlf.: +45 77 40 11 65, mail: clt@njordlaw.com / www.rettysk.dk
Mindsteløn i Tyskland halter efter andre EU-lande
Når det gælder stigning af mindstelønnen ligger Tyskland stadig bagude i forhold til andre EU-lande. Det viser en undersøgelse fra det erhvervs- og socialvidenskabelige institut under Hans Böckler-Stiftung. I 19 EU-lande er mindstelønnen øget i det sidste år, men ikke i Tyskland. Hvis man regner inflationen med, er der tilmed tale om et fald.
Tyskland har ifølge undersøgelse nominelt en af de højeste mindstelønne i EU, men sammenlignet med det almene lønniveau er der kun moderat. I Tyskland er mindstelønnen 47 procent af det mellemste lønniveau, mens den ligger højere i 13 andre EU-lande.
Med 8,84 euro ligger mindstelønnen i Tyskland betydelig lavere end i andre vesteuropæiske lande. Ifølge rapportens forfattere vil mindstelønnen fortsat ligge betydelig under niveauet i andre vesteuropæiske lande, hvis den blot følger overenskomst-udviklingen.
Korrekt oplysning om leveringstid ved e-handel
Siden 2014 gælder et EU-forbrugerdirektiv, som kræver at e-butikker skal oplyse helt nøjagtigt, hvornår de solgte produkter ankommer hos køberen. Men hvordan ser en korrekt oplysning ud?
Det er tilladt at angive „cirka-oplysninger“ om leveringstider og for eksempel angive, at leveringen tager „ca. 4 hverdage“. Denne information er tilstrækkelig i henhold til de gældende regler, for at give kunden mulighed for at orientere sig. Det er også tilladt at angive en tidsramme som „3-5 hverdage“. Sælgeren kan også vælge at angive en maksimal leveringstid, som eksempelvis at leveringer sker „senest efter fem hverdage“.
Flere informationer findes på denne blog hos firmaet Taxdoo: Spørgsmål kan stilles til: roger.gothmann@taxdoo.com
Leave a Reply