Nyhedsoverblik uge 2: Flere kvinder i repræsentantskaber
DIW forudsiger at tysk byggeboom er slut
Byggeboomet i Tyskland nærmer sig sin afslutning. Det fortæller en prognose fra Deutsche Institut für Wirtschaftsforschung (DIW) ifølge en artikel i Süddeutsche Zeitung. Efter årlige vækstrater på mere end 10 procent vil tilvæksten i nybyggerier „gå stærkt tilbage i dynamik“, som det hedder i prognosen.
En af årsagerne er mangel på byggegrunde med attraktiv beliggenhed. Desuden vil det tyske boligbyggeri fremover også blive bremset af stigende renter og de stærkt stigende grundpriser. Den fortsat stigende efterspørgsel vil ifølge DIW betyde at byggepriser i 2018 og 2019 vil stige årligt med mere end tre procent.
Flere kvinder i repræsentantskaber
I repræsentantskaberne hos de omkring hundrede virksomheder, der siden 2016 har været bunden af kønskvotering, er andelen af kvinder steget til 30 procent i gennemsnit. Sådan lyder konklusionen i det såkaldte Managerinnen-Barometer fra Deutschen Instituts für Wirtschaftsforschung (DIW). Det viser sig, at mange virksomheder er gået længere end krævet.
Men i bestyrelserne hos de tyske virksomheder ser det anderledes ud. Her har situationen næsten ikke ændret sig. DIW har analyseret strukturen i mere end 500 virksomheder og konstaterer, at de omkring 200 virksomheder med den største omsætning stadig har en kvindeandel på omkring otte procent i toppen. Kun i de 30 virksomheder, der er noteret på aktieindekset DAX, er andelen af kvinder i bestyrelserne steget med to point til 13 procent.
Stadig færre „kronisk arbejdsløse“
Antallet af mennesker med vedvarende problemer ved jobsøgning er i de forgangne år faldet kontinuerligt og stærkt i Tyskland. I år 2006 var der 2,6 millioner „kronisk arbejdsløse“, og det er nu faldet til 1,2 millioner. Det viser en ny undersøgelse fra Institut für Arbeitsmarkt- und Berufsforschung (IAB) i Nürnberg. I dette tidsrum er andelen af „kronisk arbejdsløse“ ud af alle personer, der er i beskæftigelse eller arbejdsløse, mere end halveret.
Leave a Reply