Nyhedsoverblik uge 50: Uligheden stiger i Tyskland
Berlin vil tillade “Homesharing”
I Berlin skal boliger i fremtiden kunne udlejes i op til 60 dage om året til feriegæster uden en tilladelse gennem platforme som Airbnb eller Wimdu. ”Vi vil ikke straffe nogen, der lejer deres egen bolig ud i få dage som feriebolig i ferierne”, begrunder senatoren for byudvikling og bolig, Katrin Lompscher, den nye lovændring.
Den nye lov træder i kraft i maj 2018 efter Lompschers ønske.
Læs mere (artikel fra “Zeit Online”)
Uligheden stiger i Tyskland
Uligheden i Tyskland er cirka ligeså stor som for et århundrede siden. Dette er en melding fra den første ”Verdensrapport over ulighed”, en undersøgelse foretaget af mere end hundrede forskere sammen med den franske økonom Thomas Piketty.
Ifølge undersøgelsen besidder de ti procent med den højeste indkomst omkring 40 procent af den samlede indkomst i Tyskland – en tærskel, der sidst blev overskredet i 1918. Forskergruppen har offentliggjort al statistisk materiale på en hjemmeside.
Læs mere (artikel fra “Spiegel Online”)
Mere løn til arbejdstagere, der er omfattet af en overenskomst
Lønningerne for omkring 17 millioner arbejdstagere, der er omfattet af en overenskomst i Tyskland, er i 2017 steget mere end i de to foregående år. Inklusiv bonusser var lønningerne steget 2,3 procent i gennemsnit sammenlignet med året før, som det Statistiske Bundesamt meddelte efter første beregning. i 2016 var der et plus på 2,0 procent, i 2015 på 2,1 procent. I 2014 var væksten særlig tydelig med 3,2 procent.
Lønsatserne stiger dermed mere end priserne for sjette år i træk, som forstærker de beskæftigedes købekraft. Ifølge en prognose fra et tysk økonomisk ekspertråd vil inflationen ligge på 1,7 procent i år.
Læs mere (artikel fra “Tagesschau”)
Leave a Reply