Nyhedsoverblik uge 48: “Alete er den frækkeste løgner“
Merkel lover kommuner mere hjælp til bedre luft
I kampen mod sundhedsskadelige dieseludstødningsgasser i byerne har bundeskansler Angela Merkel (CDU) lovet kommunerne mere finansiel understøttelse. Efter et topmøde mellem forbundsregeringen, forbundsstaterne og kommunerne i Berlin lover Merkel, at et „lynprogram“ til bedre luft på en milliard euro skal være klar i 2018.
I mange byer bliver grænseværdierne for udledning af farlige kvælstoffer konstant overskredet. Det kan føre til domstolsforbud mod dieselkørsel. Der er problemer med for høje værdier i omkring 90 byer i Tyskland. I februar ventes principielle afgørelser om kørselsforbud fra den tyske forbundsforvaltningsdomstol.
Negativpris til babykiks fra Alete
Alete modtager igen i år negativprisen den ”Gyldne Vindpose” for ”Årets frækkeste Reklameløgn”. Ved en onlineafstemning hos forbrugerorganisationen Foodwatch stemte mere end 70.000 deltagere med stort flertal for den sukkersøde babykiks fra producenten.
Foodwatch kritiserer, at Alete markedsfører produktet til babyer fra otte måneder stik mod lægernes anbefalinger, selvom babykiksen med en sukkerandel på 25 procent indeholder mere sukker end Leibniz Butterkekse og kan fremme karies.
”Alete bruger sit positive image hos forældrene, til at tjene penge på bekostning af de mindste – det er på grænsen til legemsbeskadigelse gennem vildledning,” siger Sophie Unger fra Foodwatch.
Ikea vokser kun langsomt i Tyskland
Møbelkæden Ikea har øget sin omsætning i det afsluttede forretningsår, der endte i august. Koncernens detailomsætning steg globalt med 3,8 pct til 34,1 milliarder euro, meddeler Ikea. I Tyskland var væksten mindre, her steg omsætningen med 2,4 pct. til 4,867 mia. euro.
Denne vækst i Tyskland skyldes også tre nye møbelhuse i Wuppertal, Wetzlar og Magdeburg. Dermed er der nu 53 Ikea-huse i Tyskland. Den tyske onlinehandel er steget med 30,7 pct., en betydelig højere vækst end den samlede omsætning, og onlinehandelen ligger nu på 304 mio. euro. Også food-forretningen i restauranter og salg af fødevarer udviklede sig i Tyskland md 4,1 pct. vækst til 230,5 millioner euro bedre end den stationære møbelhandel.
Leave a Reply