Nyhedsoverblik uge 41: Tyske regering forventer vækst-boom
IG Metall kræver retten til kortere arbejdstider
Forbundet IG Metall går sandsynligvis ind i de kommende overenskomstforhandlinger med et krav om seks procent mere løn og en individuel ret til kortere arbejdstider. Bestyrelsen i forbundet går ind for at kræve, at lønmodtagere får retten til at reducere deres ugentlige arbejdstid til 28 timer i perioder.
Dermed ønsker forbundet at „tage overenskomstmæssigt fat på fremtidstemaet arbejdstid,“ siger IG Metall-chef Jörg Hofmann. De omkring 3,9 millioner beskæftigede i metal- og elektroindustrien ønsker „selvbestemte arbejdstider, der passer til deres liv, og vi vil sørge for at de har krav på det“.
Læs mere (artikel fra “Tagesschau.de”)
Regeringen forventer vækst-boom
Forbundetsregeringen ser den tyske økonomi i stærk vækst. Bruttoinlandsproduktet (BIP) stiger i dette år formentlig med 2 procent og i det kommende år med 1,9 procent. Det viser efterårsprognosen fra regeringen. I sin forårsprognose for 2017 havde regeringen forventet en vækst på 1,5 pct. og 1,6 pct. I 2018. Det betyder: For 2017 forventer regeringen 33 procent mere vækst end hidtil antaget.
„Den tyske økonomi har det godt,“ siger finansminister Brigitte Zypries (SPD). Den næste forbundsregering skal sørge for, at „det fortsætter sådan,“ tilføjer hun.
Den tyske konjunktur har vundet „kraft og bredde“ og vækstkursen fortsætter også i de kommende år.
Læs mere (artikel fra “Spiegel Online”)
Air Berlin fortsat på jorden indtil slutningen af oktober
Det konkursramte flyselskab Air Berlin kan kun opretholde flydriften frem til månedens udgang med egne midler. Det fortæller Deutsche Presseagentur DPA. „En selvfinansieret flydrift er ud fra de nuværende oplysninger ikke længere mulig fra den 28. oktober,“ fortæller virksomheder. Driften i datterselskaberne Niki og LG Walter, der ikke er ramt af konkursen, fortsætter som normalt. Lufthansa er interesseret i begge mærker.
Air Berlin har været i betalingsstandsning siden midten af august. Koncernen forhandler indtil den 12. oktober med Lufthansa og det britiske discount-flyselskab Easyjet eksklusivt om et køb af dele af selskabet. Når købeaftalerne er på plads skal Air Berlin indstille „sin egen forretningsdrift skridt for skridt“ af konkursretlige årsager.
Læs mere (artikel fra “Zeit Online”)
Leave a Reply